Fremstilling af PDF filer
14. oktober 2022 kl 14:21Fremstilling af PDF-filer
Der er mange faldgrupper når man skal klargøre sine PDF filer til tryk og print – følg retningslinjerne her, så er du godt på vej.
Den mest almindelige – og korrekte – måde at aflevere færdige filer på er som PDF. Husk derfor følgende ting:
- Marks / mærker – brug “Cropmarks / Skæremærker” og “Page information / Side information”.
Resten er unødvendigt. - Bleed / Beskæring – Ved almindelige opgaver som hæfter, brochurer, visitkort er det nok med 3 mm beskæring udover kanten af formatet. Ved opgaver som skal stanses er det bedst med 5-10 mm beskæring ekstra. Se nedenfor hvad der menes med beskæring.
- Enkeltsider – Langt de fleste opgaver skal afleveres som enkeltsidet PDF filer, altså ikke noget med bruge “Opslag / Spreads” når du genererer PDF filen. Det eneste tidspunkt opslag må bruges, er når opgaven skal laves som en folder (f.eks. 4-sidet folder eller 3-fløjet folder).
- Fonts / Skrifter – Sørg for at alle de skrifter du bruger kan embeddes korrekt, så der ikke opstår problemer senere hen i workflowet. I InDesign kan det ofte afhjælpe problemer at du under “Advanced -> Fonts” sætter denne værdi til 0% når du eksporterer en PDF.
Vi anbefaler at du downloader vores Joboptions fil til InDesign, Illustrator eller Acrobat Distiller, således at du får lavet en korrekt pdf-fil. Er du i tvivl om, hvordan du skal anvende denne, så kontakt os
Du indlæser options-filerne fra Adobe InDesign via menupunktet File > Adobe PDF presets > Define > Load … og Adobe Illustrator er det under Edit > Adobe PDF Presets > Import
Husk at du også kan hente de nødvendige farveprofiler her.
(Denne version er fra 2020, og bruger JPEG som komprimering).
Figur. Korrekt og forkert brug af beskæring.