2
Se ledige
stillinger
Forside / Jobs / PR Offset søger projektleder
Tilbage til alle jobs

PR Offset søger projektleder

Kender du CMYK fra Pantone? Og ved du, hvad forskellen er på kliché og kachering?
Så er det præcis dig, vi leder efter.

Hos PR Offset har vi travlt og oplever en stor tilgang af nye kunder og nye opgaver. Derfor søger vi en ekstra projektleder til vores team. I denne jobfunktion skal du kende din ABC ud i det grafiske og tryktekniske univers.

Om dig

Hos os er vores projektledere den funktion, der varetager vores kunderådgivning, beregning af tilbud og ordrebehandling. Du vil få ansvaret for dine egne kunder – både eksterne og interne kunder. I din hverdag skal du:

  • Yde god, seriøs rådgivning til dine kunder
  • Sikre korrekt, smidig behandling af alle ordrer
  • Varetage administrative opgaver
  • Arbejde struktureret og selvstændigt

Du har let ved kundekontakt og er god til at skabe relationer. Du er løsningsorienteret og struktureret i din tilgang til opgaver, trives godt med skarpe deadlines og er god til at bevare overblikket i pressede situationer. Du er ærekær og leverer altid kvalitet i enhver opgave.

At skabe tryghed for kunden og levere den bedste kundeservice falder dig naturligt. Du har smil i stemmen og vækker tillid. Både med din person og dine faglige kompetencer.

Hvad angår dine IT-egenskaber, skal du være fortrolig med Office bl.a. Outlook, Excel og Word – og har du erfaring med C5 eller lignende programmer, er det et plus.

Om os

PR Offset er en full-service grafisk virksomhed, der bl.a. tilbyder offset tryk og digitalprint, grafisk design, webløsninger og storformat-print. Vi har de bedste maskiner og udstyr til vores produktion in-house og investerer løbende i nye maskiner og ny teknologi. Det betyder, at vi til enhver tid og enhver opgave leverer prima kvalitet til vores kunder.

Vores løsninger udarbejdes både til offline og online brug – og er altid skræddersyet til den enkelte kunde.
Miljøet prioriterer vi højt – og derfor har PR Offset både Svanemærket og FSC-certificering.

Virksomheden, der blev stiftet i 2002, har hovedsæde i Fredericia og tæller 38 medarbejdere. Som et led i en ambitiøs vækststrategi har vi netop åbnet en afdeling i Skovlunde ved København for at styrke vores position på Sjælland.

PR Offset er lykkedes med en stabil, organisk vækst takket være en god tilgang af nye kunder, fastholdelse af eksisterende kunder og en høj grad af loyalitet igennem mange år. Derfor ser vi meget positivt ind i fremtiden i forhold til vores vækststrategi.

Fra os til dig

Stillingen er på fuld tid, og du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Fredericia. Du vil blive tilbudt en løn, der modsvarer dine kvalifikationer og erfaringer, ligesom du også får pensionsordning og adgang til privat sundhedsforsikring.

Vi hører meget gerne fra dig

Du skal sende din ansøgning og CV til Direktør René Vestergaard på rv@proffset.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte René på tlf. 20 70 04 70.

Vi håber på at høre fra dig hurtigst muligt. Det vigtigste er dog, at vi får den helt rigtige kandidat – og så venter vi gerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.